Välj ditt språk / choose your language

Flest akupressurpunkter
Tre størrelser, M, L & XL

Bedst i test!
Yantramåtten blev bedst i test i det
svenske magasin Krop & Sjæl.

KOM GODT I GANG MED DIN YANTRAMÅTTE

Vi anbefaler, at du, som ny bruger af Yantramåtten, gradvist vænner din krop til måtten..

 

Generelt:
Læg dig forsigtigt på Yantramåtten. De første 3-5 minutter vil du sandsynligvis opleve en vis smerte. Smerten klinger herefter gradvist af. Træk vejret dybt og roligt, og slap helt af. Fordél din vægt jævnt over piggene. Såfremt smerten bliver for intens, kan du ligge et tyndt stof over måtten (fx et pudebetræk, et lagen eller en bomulds T-shirt).
Efterhånden som du vænner dig til måtten, kan du anvende Yantramåtten uden at ligge noget over.

 

Vi har forskellige smertegrænser, og visse sygdomstilstande kan gøre os mere smertefølsomme. Men selv smertefølsomme brugere kan anvende Yantramåtten. I disse tilfælde er det meget vigtigt at lytte til kroppens signaler, og ligge noget over Yantramåtten, såfremt det gør for ondt.

 

Det, som er fælles for de fleste brugere er, at de efter behandling oplever en følelse af ro - en følelse af tilfredsstillelse.

 

Dag 1-4 anbefaler vi ca. 10 minutter.
Prøv gerne midt på dagen. Visse personer bliver trætte efter behandling, nogle falder i søvn efter første gang. Andre oplever, at de får et energikick lige efter behandling. Dette korrigeres efterhånden som måtten anvendes jævnligt.

 

Dag 5-14 anbefaler vi ca. 20 minutter.
Anvend måtten ved sengetid. Det gør ikke noget, hvis du falder i søvn. Slap af, giv dig lov til at sove. Det er vigtigt, at du ikke stirrer dig blind på uret. Det er vigtigt, at du slapper af. Det gør ikke noget, at du bliver mere end 20 minutter på måtten. Fjern måtten, når du vågner og gå herefter i seng. Forhåbentlig vil du gradvist opleve, at du vågner mere udhvilet og med mere energi til den kommende dag.

 

Efter 14 dage har du lært meget om Yantramåtten, og hvordan den påvirker dig.
Du kan nu forlænge din tid på måtten, prøv 20-40 minutter. Det gør ikke noget, hvis du bliver længere på måtten. Nogle brugere foretrækker at holde pauser med måtten, men de fleste vælger at anvende Yantramåtten dagligt for at opnå en optimal effekt. Brugere med autoimmune sygdomme lader til at opnå størst effekt ved daglig brug, gerne om morgenen.



GRUNDSTILLINGER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Position 1: Ryg

Læg dig på et jævnt underlag. Læg gerne en pude under nakken. Dette stimulerer akupressurpunkterne ved rygraden, og kan lindre rygproblemer.

 

Position 2: Mave

Læg dig på maven, som vist på billedet. Dette kan forbedre stofskiftet, og løse spændinger i diafragma og åndedrætsmuskulaturen.

 

Position 3: Kæbe

Læg dig forsigtigt med kinden mod måtten. Såfremt det føles ubehageligt, kan du anvende et tyndt lagen. Denne position kan løse spændinger i kæbe og nakke.

 

Position 4: Bag

Du kan anvende måtten på en almindelig stol eller du kan ligge dig ned og placere måtten under bagen. Positionen kan løse spændinger i lænd og bag.

 


Afslapningsprogram:
Med disse grundstillinger kan du sammensætte dit eget afslapningsprogram efter behov.
Fx: 10 min. rygstilling + 10 min. mavestilling + 10 min. bagstilling + 5 min. venstre kind + 5 min. højre kind + 10 min. rygstilling.

 

Kroppens affaldsstoffer frigøres, og det er en god idé at drikke vand efter afsluttet program. Giv dig tid til at hvile, og til at komme til kræfter igen.